Tag Archives: Process

Foto: Lasse Hyldager

11 nye animationsborde

LasercutDe levende streger har i nogle dage været delvist skiftet ud med tegning af en mere teknisk karakter… Vi er nemlig i fuld gang med at forberede afholdelsen af vores workshop i Kulturens Laboratorium. Så når vi i midten af September mødes med Kroggårdsskolens 3. og 8. klasse på Danmarks Jernbanemuseum, vil luften – ud over børnenes iver naturligvis – være krydret med en anelse brændt lugt af træ fra 11 helt nylavede animationsborde. Bordene bliver i disse dage skåret ud på laser skærer under vejledning af Fab Lab’s  kyndige personale på Lillebaelt Academy i Odense.

Bordene er af typen “multiplane”, hvor der animeres på flere vandrette lag glas, hvilket let giver en god dybdevirkning og mulighed for at arbejde flere på samme animation – alle gode egenskaber for animation med børn. En stor fordel for os selv er, at de er samlet uden søn, lim eller skruer, og dermed adskillelige og nemme at opbevare.

Vi glæder os helt enormt til at kunne rykke ud med lækkert udskårne, stabile og fleksible animationsborde – også efter det indledende pilotprojekt.

Du kan læse mere om Kulturens Laboratorium, hvor folkeskoleklasser, kulturinstitutioner og kunstnere indenfor alle genrer mødes om fælles projekter her, og se mere fra vores pilotprojektet her. Sekvens kan fremover bookes til sådanne projekter under Huskunstnerordningen. Send os en mail, så arrangerer vi en spændende dag med animation sammen!

Øverste foto: Lasse Hyldager

Laser cut

udsnit_identitet

Visuel identitet

Vi har for nyligt afsluttet et projekt for ‘Kulturregion Fyn’, som ønskede en visuel identitet til at samle en række projekter under den fælles titel ‘Skab dig selv!’. Projektpræsentationen kommer senere, men vi vil allerede nu også gerne give et lille smugkig her på bloggen.

 

kropsdele_identitet

 

 

illustration_identitet

 

illustrationer_tapet_identitet