Skovunivers til interaktionsdemo

Hvis du laver digitalt undervisningsmateriale, hvorfor så ikke udnytte de ekstra dimensioner i fortælling og interaktivitet, som det digitale medie åbner op for?

Vi er igang med at sammensætte en demo, som vi tager med på Læringsfestivallen i Bella Centeret 15.-16. marts. Hvis vi mødes, giver vi meget gerne en fremvisning og tager en snak om vores idéer om interaktiv læring.

Demoen vil vise udvalgte eksempler på interaktiv animation, som indgår i en fortælling, og den bliver bygget op omkring nogle af Camillas illustrationer for et projekt, der hedder Circus of Light.

Interaktionsmuligheder med Ipad

Vores ønske er, at digitalt undervisningsmateriale gør brug af animation og interaktion som en aktiv del af historien, der understøtter og supplerer indholdet istedet for blot at være en ekstra effekt. Og selvfølgelig af en god kvalitet.

Sådan synes vi, materialet bliver mest helstøbt og gør eleven til en aktiv medspiller. Vi mener, det er sådan, mennesket lærer bedst.

Illustrationer af abe og ildflue

Fantasien kommer nemt i sving, når alle de mange interaktionsmuligheder foldes ud. Vi anvender gerne hele paletten fra det enkle tryk på skærmen til de mere avancerede, der gør brug af Ipad’ens og smart phonens indbyggede sensorer. Nogle interaktioner sætter vi selv ind, andre har vi dygtige samarbejdspartnere til at hjælpe os med.

Vi glæder os til at lave mere interaktiv animation – til apps, berigede e-bøger og læringsportaler.

Håber vi ses!

Sekvens af egern til animation