Category Archives: Undervisning

Kulturens Laboratorium Sekvens.dk

Animation under huskunstnerordningen

Vores medvirken i Kulturens Laboratorium er skudt igang! I sidste uge var vi afsted til indledende klippe-klistredag på Kroggårdsskolen. I to timer klippede, designede og riggede en flok søde, meget idérige, samarbejdende og arbejdsomme 3.- og 8.-klasser sig frem til imponerende bunker af animerbare papirkarakterer. Den ene mere gakket, sjov og sød end den anden!

Kulturens Laboratorium Sekvens.dk

 

Når vi mødes med børnene næste gang, bliver det på Danmarks Jernbanemuseum, hvor  halvdelen af eleverne under vores vejledning i stop motion-teknikker, -tips og -tricks skal animere figurerne, mens den anden halvdel producerer lyd hertil sammen med den dygtige musiker/lydkunstner Jacob Helverskov. Alt sammen i grupper på tværs af klasserne.

Slutproduktet bliver en sammenklippet animationsfilm med lyd, til et tema som rummer rejsen og  mødet på perronen og i toget. Danmarks Jernbanemuseums fantastisk smukke togvogne og perroner er inspiration og setting.

Kulturens Laboratorium Sekvens.dk

Projektet er et pilotprojekt under Kulturens Laboratorium, som har til formål at integrere kunst af alle arter i skoleundervisningen i hele landet via trekløver-samarbejder mellem skoler, kulturinstitutioner og kunstnere. Læs mere om Kulturens Laboratorium og baggrunden for projektet her  og her

Vil du som lærer også integrere animation i din undervisning? Vil I som kulturinstitution også tilbyde tværfaglige projekter, hvor jeres tilbud fortolkes aktivt på en ny måde af skolebørn?

Sekvens kan bookes til arrangementer af denne slags under Huskunstnerordningen. Vi har 11 animationsborde parat til at rykke ud efter d. 13. september! (Se tilblivelsen af dem her)
billede4

Billede5

 

Foto: Lasse Hyldager

11 nye animationsborde

LasercutDe levende streger har i nogle dage været delvist skiftet ud med tegning af en mere teknisk karakter… Vi er nemlig i fuld gang med at forberede afholdelsen af vores workshop i Kulturens Laboratorium. Så når vi i midten af September mødes med Kroggårdsskolens 3. og 8. klasse på Danmarks Jernbanemuseum, vil luften – ud over børnenes iver naturligvis – være krydret med en anelse brændt lugt af træ fra 11 helt nylavede animationsborde. Bordene bliver i disse dage skåret ud på laser skærer under vejledning af Fab Lab’s  kyndige personale på Lillebaelt Academy i Odense.

Bordene er af typen “multiplane”, hvor der animeres på flere vandrette lag glas, hvilket let giver en god dybdevirkning og mulighed for at arbejde flere på samme animation – alle gode egenskaber for animation med børn. En stor fordel for os selv er, at de er samlet uden søn, lim eller skruer, og dermed adskillelige og nemme at opbevare.

Vi glæder os helt enormt til at kunne rykke ud med lækkert udskårne, stabile og fleksible animationsborde – også efter det indledende pilotprojekt.

Du kan læse mere om Kulturens Laboratorium, hvor folkeskoleklasser, kulturinstitutioner og kunstnere indenfor alle genrer mødes om fælles projekter her, og se mere fra vores pilotprojektet her. Sekvens kan fremover bookes til sådanne projekter under Huskunstnerordningen. Send os en mail, så arrangerer vi en spændende dag med animation sammen!

Øverste foto: Lasse Hyldager

Laser cut

Process-Web

Kulturens Laboratorium

Vi er helt vildt glade for at være blevet inviteret indenfor i det spændende projekt Kulturens Laboratorium!

Projektet har til formål at udvikle en vidensdelende kulturtjeneste på Fyn, hvor kulturinstitutioner, kunstnere og skoler samarbejder omkring udviklingen af nye kunst- og kulturformidlingsforløb til skoleelever på tværs af kunstgenrer og fag. Vi er begejstrede for at der kommer fokus på lige netop dét område i de danske skoler, da vi mener at der i samarbejdet mellem kulturinstitution, kunstnere og folkeskolen opstår et helt særligt potentiale for læring.

Helt konkret skal vi i projektet arbejde sammen med Danmarks Jernbanemuseum, den elektroniske musiker Karsten Pflum, og to lokale folkeskoleklasser, og igennem dette partnerskab udvikle et lyd- og animationsforløb hvor vi bl.a skal finde frem til de bedste læringsmodeller til formidlingen af kunst og kultur, som altsammen har til formål at skabe grobund for børns lyst til at lære og skabe gennem en kreativ process.

Første skridt på vejen bliver en fælles udviklingsworkshop i april, og slagets gang bliver ledet af Tatiana Chemi (Phd. og Post doc.), lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Vi ser frem til at skulle mødes med en masse spændende mennesker på tværs af erfaringer og fagligheder, og få inspiration til det forestående udviklingssamarbejde.

Tatiana Chemi er også tilknyttet som forsker på projektet, hvor hun vil dokumentere og evaluere forløbet, hvilket munder ud i et best practice katalog og en konference i juni 2017, hvor resultaterne præsenteres i samarbejde med deltagerne.