Kulturens Laboratorium Sekvens.dk

Vores medvirken i Kulturens Laboratorium er skudt igang! I sidste uge var vi afsted til indledende klippe-klistredag på Kroggårdsskolen. I to timer klippede, designede og riggede en flok søde, meget idérige, samarbejdende og arbejdsomme 3.- og 8.-klasser sig frem til imponerende bunker af animerbare papirkarakterer. Den ene mere gakket, sjov og sød end den anden!

Kulturens Laboratorium Sekvens.dk

 

Når vi mødes med børnene næste gang, bliver det på Danmarks Jernbanemuseum, hvor  halvdelen af eleverne under vores vejledning i stop motion-teknikker, -tips og -tricks skal animere figurerne, mens den anden halvdel producerer lyd hertil sammen med den dygtige musiker/lydkunstner Jacob Helverskov. Alt sammen i grupper på tværs af klasserne.

Slutproduktet bliver en sammenklippet animationsfilm med lyd, til et tema som rummer rejsen og  mødet på perronen og i toget. Danmarks Jernbanemuseums fantastisk smukke togvogne og perroner er inspiration og setting.

Kulturens Laboratorium Sekvens.dk

Projektet er et pilotprojekt under Kulturens Laboratorium, som har til formål at integrere kunst af alle arter i skoleundervisningen i hele landet via trekløver-samarbejder mellem skoler, kulturinstitutioner og kunstnere. Læs mere om Kulturens Laboratorium og baggrunden for projektet her  og her

Vil du som lærer også integrere animation i din undervisning? Vil I som kulturinstitution også tilbyde tværfaglige projekter, hvor jeres tilbud fortolkes aktivt på en ny måde af skolebørn?

Sekvens kan bookes til arrangementer af denne slags under Huskunstnerordningen. Vi har 11 animationsborde parat til at rykke ud efter d. 13. september! (Se tilblivelsen af dem her)
billede4

Billede5